Bevægelseshaven

Sammenhæng: Hvorfor vil vi arbejde med dette?

Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem mødet med andre og det der er anderledes, definerer vi vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart og naturligt blik for kulturelle udtryksformer. Når børn får lov til at udfolde sig varieret og møde flere kulturelle oplevelser, bliver deres opfattelse af verden og andre mennesker mere nuanceret. Deres egne muligheder og potentialer bliver således mere tydelige for dem selv.

Børn har en naturlig fantasifuld måde at møde og tolke verden på, men de har i høj grad brug for inspiration fra andre til at videreudvikle og udtrykke deres eget iboende potentiale. Voksne der kan formidle andre udtryksformer, kunst og kultur, er med til at sætte gang i børns udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Børn skal gennem oplevelser af kunst, kultur, musik og materialer, inspireres til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder.

Indtryk skal komme til udtryk

Vores institution er præget af en kulturel mangfoldighed, hvilket vi ser som en gave i forhold til udvikling af børnenes tolerance og respekt for andre kulturer og værdier.

Børnene skal have mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan lege, opleve og eksperimentere med forskellige former for materiale og redskaber. Gennem musiske aktiviteter, samt kulturelle tilbud ud af huset, skal børnene have mulighed for, at inspireres til at gøre brug af forskellige udtryksformer.

Tiltag: Hvad vil vi gøre?

Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer.

Børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende, kulturelle aktiviteter.

Børnene får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud.
De voksne vil differentiere indenfor alder.

Personalet skal skabe rum for børnenes kreative og kunstneriske muligheder ved at forskellige former for materiale som papir, farver, maling, lim m.m. er tilgængelige for børnene. Personalets rolle er at være inspiratorer ved, at møde børnene, hvor de er i deres kreative processer og sammen med børnene videreudvikle disse processer.
Personalet skal være motiverende kulturformidlere ved at introducere børnene for varierende kulturelle tilbud. Det være sig sanseudstillinger, teater og museumsbesøg m.m.

Personalet skal bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter gennem eksempelvis opførelse af små teaterstykker og musikforløb.
Udklædningstøj og rekvisitter er intakte og tilgængelige for børnene.
Personalet skal gøre højtider og traditioner tydelige ved at fortælle om og fejre de danske traditioner som jul, påske og fastelavn. Personalet udveksler viden og erfaringer og sparrer med hinanden.

Tegn: Hvad vil vi gerne se børnene gøre?

• På eget initiativ opsøger kreative aktiviteter
• Gennem deres lege vise, at de er inspirerede af de kulturelle tilbud, som er introduceret for dem.
• På eget initiativ synge, danse og bruge musikinstrumenter.
• Fortælle om traditioner ved højtider eksempelvis fastelavnsris, julemand og påskeæg.

Inddragelse af Forældrebestyrelsen

Efter personalets samlede evaluering af temaet kulturelle udtryksformer og værdier inddrages bestyrelsen. De får udleveret overordnet SMTTE, evaluering og dokumentation til gennemgang og diskussion.

Planlagt pædagogisk aktivitet:

• Fra 1. september til 31. oktober vil vi arbejde med emnet på alle grupper. Personalet på grupperne vil formidle gennem nyhedsbreve og opslag, hvad der vil foregå på grupperne.
• Vi afslutter projektet med et fælles arrangement for forældre torsdag d. 30. oktober.  

Evaluering

Hver stue laver SMTTE på tilrettelagte aktiviteter, samt praksisfortællinger og iagttagelser. På stuemøder analyserer og reflekterer personalet på baggrund af praksisfortællinger og vurderer, om målene for læring er opfyldt. På personalemødet, hvor vi samlet evaluerer på læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier, medbringes stuernes SMTTE og evaluering.

Dokumentation

• Personalet udfærdiger nyhedsbreve med aktiviteter og udarbejder aktiviteter med brug af SMTTE.
• Foto med børn i leg og aktivitet med kreative processer sang, musik og dans.
• Plancher over aktiviteter med tekst og billeder.
• Billeder og små historier om det enkelte barn til at sætte i barnets bog på INFOBA

Barnets kulturelle udtryksformer og værdier er overskriften for efteråret projekt i Bevægelseshaven.

Det er til børn, der har særlige behov for støtte i deres udvikling. Det er pædagogerne på de enkelte grupper i samarbejde med forældre, vores specialpædagogiske konsulent og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), der står for opgaverne med børn, der er visiteret til en mild specialiseret plads.

Vi begynder altid med den almene pædagogiske indsats

Barnet er unikt, og vi har ret til at være forskellige.

Ved modtagelsen af det nye barn i børnehaven er barnet ikke ubekendt med børnehaven. Barnet har været på besøg flere gange med sin dagpleje og har været til introduktionsmøde med far og mor i børnehaven, hvor de har mødt primærpædagogen.

Med udgangspunkt i kufferten og barnets bog arbejder vi med kontakten til barnet. Det er vores oplevelse at alle børn gerne vil fortælle om sig selv; hvem er jeg, hvad er jeg god til, hvilke oplevelser kan jeg huske fra min dagpleje, hvilke sange kender jeg, barnet fortæller gerne ikke en gang, men rigtig mange gange. Det skaber meningsfyldt kontakt både for barnet og den voksne. Den voksnes rolle er at vise interesse, at være til stede og være en interessant voksen, der har noget at byde på.

Tilknytning og tillid er afsæt for at skabe udvikling for barnet i børnehaven.

Særlige hensyn til barnet

Det er vigtigt for os at et fællesskab ikke er noget man træder ind i, men at børnene og de voksne sammen skaber det fælles. Det vil i denne forbindelse sige, at hvis der er noget, som ikke fungerer for barnet eller i gruppen, begynder vi at lave forskellige iagttagelser, vi eksperimenterer med forskellige metoder, og vi bruger personalemødet til supervision. Herefter eksperimenterer vi igen. Hvad virker, det må vi gøre mere af. Hvor er barnets/gruppens ressourcer?

Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt til forældrene, her arbejder vi med tryghed og tillid. Vi har samtaler efter 3 mdr., hvor vi taler om barnets trivsel og udvikling, og hvad vi skal samarbejde om i fremtiden.

Herefter har vi samtaler efter behov.

Specialpædagogisk indsats

Sker der ikke udvikling efter en intensivering af personale og forældre arbejde med barnet, og vi stadig er bekymret for barnets udvikling, indstiller vi i samarbejde med forældrene til en mild specialiseret plads.

Barnet i den milde specialisering

Alle har ret til at føle sig som en del af et fællesskab.

Alle børn er unikke og skal møde den pædagogik, der er den rigtige for dem. For børn, som har andre forudsætninger, tages særlige hensyn. Hensynet er individuelt, afhængig af barnets formåen. 

Vi mener, at samværet mellem mennesker, og det at have venner, er grundlaget for udvikling og ”det gode liv”.

Det er vigtigt, at pædagogen tager udgangspunkt i barnets situation og hjælper ham/hende videre med respekt for barnets egen identitet, evner og behov.

Alle børn har tilknytning til en børnegruppe samt primære voksne. Grupperne er aldersinddelte og der foregår målrettet pædagogik på det enkelte trin.

Børn, der er i en mild specialiseret plads, indgår i grupperne på lige fod med de andre børn. Dette giver mulighed for spejling af andre børns adfærd og fællesskabet giver mulighed for udvikling af rummelighed og forståelse for forskellighed.

Udvikling

Vi skaber bevidste forløb hvor børn lærer, tilegner sig viden, indgår i fællesskaber og udvikler venskaber.

Venskaber

At have gode venner betyder: Glæde, tryghed, udvikling, at eksperimentere, have mod, fællesskab, jeg/vi – bevidsthed. 

Identitet og selvværd: At udvikle venskaber forudsætter at barnet ved hvem det er og hvad de har at byde ind med i legen. Derfor arbejder vi med udvikling af barnets selvværd, selvtillid og identitet.

Motorisk udvikling

Motorik og bevægelse er et vigtigt element i barnets udvikling. Vi skaber muligheder for fysisk aktivitet på forskellige måder og understøtter barnets naturlige trang til at bevæge sig. Vi arbejder målrettet med motorisk træning for børn der har særlig behov herfor.

Legen

Er omdrejningspunktet i børnehaven. I legen udvikler børnene færdigheder af enhver art: Sociale, følelsesmæssige, motoriske og vidensmæssige. Nogle børn har brug for ekstra hjælp for at udvikle sig. Derfor deltager de voksne i børnenes lege, nå der er behov for det.

Forældresamarbejde

Vi tilbyder et tæt forældresamarbejde – det vil sige den almindelige daglige kontakt og samtaler med status på barnets udvikling. Som en del af arbejdet med barnet er forældrene en aktiv del af processen. Der tages højde for barnet og familiens individuelle behov i forhold til samarbejdsmodel.

Vi vil som oftest være ude mindst et par timer dagligt også selvom det regner, sner, blæser eller solen skinner fra en skyfri himmel. Derfor er det vigtigt at dit barn har tøj med der passer til årstiden.

Vinter

Vi forventer der er følgende tøj i garderoben:

• 1 sæt termotøj eller fleecetøj
• 1 sæt regntøj
• 1 flyverdragt eller skisæt
• Hue
• 2 par varme og vandtætte vanter
• Termostøvler eller vinterstøvler
• Indendørssko

Forår

Vi forventer der er følgende tøj i garderoben:

• 1 sæt termotøj eller fleecetøj
• 1 sæt regntøj
• 1 tynd hue og 1 par tynde vanter
• Gummistøvler
• 1 par sko
• Indendørs sko

Sommer

Vi forventer der er følgende tøj i garderoben:

• Et par sko der passer i størrelsen og sidder godt på fødderne
• Sommerjakke eller fleecetrøje
• Gummistøvler og regntøj
• Både lange og korte bluser og bukser
• Indendørs sko

Vi forventer børnene er smurt med solcreme når de kommer i børnehave.

Vi smører børnene med solcreme kl. 12, når UV-indexet er 3 eller derover.

Vi har solcreme i institutionen, så det er kun hvis barnet skal ha en speciel solcreme det skal medbringes.

Efterår

Vi forventer der er følgende tøj i garderoben:

• 1 sæt termotøj eller fleecetøj
• 1 sæt regntøj
• 1 tynd hue
• Tynde vanter
• Gummistøvler
• Indendørs sko
• Et par sko der passer i størrelsen og sidder godt på fødderne
• Ekstra meget skiftetøj, da børnene tit leger med vand

Hvis I ved, at jeres barn er meget glad for at være ude er det vigtigt der er flere sæt udetøj i garderoben.

Vi forventer der er skiftetøj i garderoberne, der passer til årstiderne. Det er en god ide at der er 2 sæt tøj i kassen. Hvis dit barn er ved at lære at gå uden ble, skal der være ekstra meget skiftetøj i kassen. Vi har ikke uanede mængder af skiftetøj børnene kan låne og vi bruger tid på at lede efter tøj. Den tid kunne være brugt på dit barn.

Hvis I har fået tøj med hjem som er børnehavens, skal det afleveres igen nyvasket, hurtigst muligt.

Det er jeres ansvar at tjekke om der mangler tøj og om størrelsen er rigtig. Det er ikke sjovt at gå i hverken for stort eller for småt tøj.

Det er vigtigt der er tydeligt navn i alt tøj og sko.

Søvn er en fysisk nødvendighed, som har afgørende betydning for børns trivsel. Under en længerevarende søvn, gennemgår børnene forskellige søvnfaser, som er vigtige for kroppens genopbygning. Børn der sover for lidt har tendens til:

• Rastløshed
• Stress
• Træthed/tristhed
• Koncentrationsbesvær
• Hyperaktivitet
• Hovedpine
• Nedsat immunforsvar (Børnene bliver lettere og længere syge)
• Dårlig vækst
• Irritation

Søvnen består af en cyklus på 5 stadier. Alle stadier er vigtige for at undgå ovenstående tendenser.

St.1: kort fase, hvor barnet glider fra vågen tilstand til søvn. Vækkes nemt.

St.2: en fase på 15-20 min. Her skal større påvirkninger til, før man vækkes.

St.3 og 4 Dybe søvn: en meget dyb søvn. Man kan næsten ikke vækkes, og bliver man det, er man omtumlet og forvirret. Denne fase varer op til 45 min.

St.5 REM-søvn: Denne fase varer 5-15 min, og opstår, hos børn, efter ca. 60 min. Søvn. Det er under REM-søvnen man drømmer. Denne fase har betydning for lagring og bearbejdning af informatoner, og er vigtig for hukommelse, koncentration og intellektuel udvikling. REM-søvnen er en meget let søvn.

(Kilde: Vibeke Mannike, Børns søvn 2013)

Vores sovepolitik

Det er vores grundholdning, at småbørn, i alderen 0-3 år sover når de har brug for det. Under søvnen samler barnet nye kræfter, og bearbejder samtidig de mange indtryk, som det oplever i løbet af dagen. Det er også under søvnen, barnet danner mest væksthormon. Barnet har altså brug for søvn, for at vokse.

Børns søvnbehov:

• 1-4 uger gammel:  15-18 timer
• 1-6 mdr. gammel:  14-15 timer
• 6-12 mdr. gammel:14-15 timer
• 1-3 år gammel:  12-14 timer
• 3-6 år gammel:  10-12 timer
• 7-12 år gammel:  9-11 timer
• 13-18 år gammel:  8-9 timer

I Bevægelseshaven tager vi hensyn til det enkelte barns søvnbehov, som kan være meget forskelligt fra barn til barn. Her er samarbejdet med barnets forældre af stor betydning.
Små børns søvnbehov ændrer sig hele tiden i takt med barnets udvikling, Personale og forældre har derfor brug for indimellem at drøfte det enkelte barns søvn.

Middagsluren giver god nattesøvn

Hvis barnet mangler sin middagslur, vil det i løbet af eftermiddagen blive overtræt og niveauet af stresshormoner vil stige. Det vil betyde, at barnet har sværere ved at falde i søvn om aftenen.
At fratage barnet den søvn det har brug for, er at sammenligne med at give mindre mad end barnet har brug for, Siger Vibeke Manniche.

Som udgangspunkt tager vi ikke børnene op af deres middagssøvn, før der vågner.

Store vuggestuebørn og børnehavebørn kan vi, på en blid facon vække, og de kan stille og roligt ligge og blive klar til at stå op. Aldrig under en 1 til 1,5 time og når vi kender til de 5 stadier i søvncyklussen, ved vi at børn der er i dybe søvn fasen, ikke kan vækkes blidt.

Børn der puttes, men ikke falder i søvn, har måske bare haft brug for den lille pause. Vi tager børnene op efter en halv time, hvis vi kan se de ikke er trætte.

Det lille barn har brug for genkendelighed og tryghed i sovesituationen. Barnet har sin egen vogn, krybbe eller seng og medbringer hjemmefra sin, sut, sovedyr, sutteklud eller andet. Forud for luren, er en rolig stund med en voksen, med toiletbesøg/ bleskift. Børnehavebørnene puttes i soverummet, og får læst historie. Vuggebørnene puttes i vogne/krybber ude i den friske luft. Som udgangspunkt ligger vuggebørnene med seler.

Har du spørgsmål vedrørende dit barns søvn, er du altid velkommen til at tale med personalet om det. Vi kan anbefale at læse Vibeke Manniches bog om Børns søvn. Eller evt. Google hende. Bogen henvender sig til forældre, med oplysninger og gode råd. Vi har også været inspireret af Allan Hvolby, og Søren Berg som også kan findes på nettet.

Sovepolitikken er udarbejdet af Maria (mor til Kia og Thea), Sandie (mor til Benjamin) og Annette (pædagogisk leder). Bevægelseshaven, maj 2014

Vi giver børn mulighed for, at søge skygge på legepladsen mellem kl. 12.00 og 15.00. Vi planlægger udendørs aktiviteter, hvor der er mulighed for skygge. Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge.

Vi og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at mellem kl. 12.00 og 15.00 har alle børn tøj på, som dækker så meget af kroppen som muligt - som minimum til knæ og albuer.

Vi smører børnene med solcreme kl. 12.00, når UV-indekset er 3 eller derover. Vi har solcreme i institutionen, solcremen er faktor 15 og er anbefalet af Kræftens Bekæmpelse. Skal barnet have en speciel solcreme, medbringes den hjemmefra med navn på og afleveres til kontakt voksen. Vi smører børnene på udsatte steder, som ansigtet, hals, øre og arme. Vi smører igen, hvis børnene har badet.