- en del af Odsherred Kommune
Sprogarbejde
Sprog

Sprogpædagogikken i børnehaven er struktureret i forskellige former.

 

1. Samtaler i hverdagen

Samtaler i hverdagen har fokus på det mundtlige talesprog. I leg og kommunikation er det vigtigt at kunne udnytte egne behov og kunne forstå andres behov via det talte sprog. Et nuanceret sprog er desuden et vigtigt element når børnene skal lære at læse, skrive og forstå verden.

I Bevægelseshaven lægger vi vægt på at give børnene input til den sproglige udvikling, igennem hverdagens mange aktiviteter som f.eks: i leg, på tur ud af huset, når vi spiser frokost, samt i samtalen m.m.

Vi guider børnene sprogligt i de praktiske gøremål, som når regntøjet skal på, når vi skal vaske hænder, skifte bleer osv.

Vi læser bøger, synger, rim og remser, sanglege, tæller, spiller teater.  Vi indretter stuerne med billeder af børnenes aktiviteter, dyr, superhelte m.m. Ud fra billederne kan man få samtale i gang og med de voksnes hjælp udvider børnene deres ordforråd.

2. Dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en fælles højtlæsning, hvor barnet samtaler med den voksne om bogens billeder og historie.

Vi præsentere bogen for barnet, taler om forside og bagside, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Under læsningen lytter vi til barnet og er åbne for spørgsmål undervejs. Vi gør barnet til medfortæller og taler også med barnet om indholdet efter at bogen er lukket, nogen gange kan vi relatere indholdet til andre ting i barnets hverdag.

Dialogisk læsning har primært fokus på implicit læring og på talesproglige kompetencer.

3. Tematisk struktureret sprog arbejde.

Den tredje form er forbundet med børnehavens læringsmål. Her arbejder vi struktureret med udvalgte sproglige områder, med afsæt i et tema ud fra Læreplans temaerne, vi opsætter flere konkrete mål og det bliver tydeligt for barnet hvad det skal lære. F.eks. et projekt om bondegården, fra læreplanstemaet natur og naturfænomener, hvor barnet tilegner sig nye ord om dyr, planter, landbrugsmaskiner osv.
Det strukturerede og målrettede forløb i et sådan projekt, giver især gode muligheder for at arbejde eksplicit med sproget.

I alle sprogsituationer benytter vi os af de under støttende sprogstrategier. Dvs. at vi stiller åbnende spørgsmål, giver barnet tid til at svare, forklarer ord barnet ikke kender i forvejen, hjælper med at sætte ord på m. m.

Vi arbejder i et tæt samarbejde med forældrene. Vi er særlig opmærksomme på de børn, der kan have sproglige vanskeligheder. Vi laver sprogscreeninger på alle 3 årige og igen når de bliver 5 år.

Vi er 2 uddannede sprogvejledere i Bevægelseshaven. Som arbejder fokuseret på at implementer sproglige udfordringer og udvikling i hverdagen.

Vi har etableret et sprogrum i børnehaven, med sproglige materialer til leg og læsning, som kan bruges af personalet sammen med børnene. Rummet er også til rådighed for vores tale-hørekonsulent Mette Friderichsen, som vi har et tæt samarbejde med.

Læs mere om Understøttende sprogstrategier.